Forretningsudvikling med mærkbar værdi

Virksomhedsbørsen skaber virksomhedsudvikling med stor værdi

Skal vi udvikle din forretning?

Udviklingen af enhver forretning er individuel, og det samme er baggrunden for dette. For nogle forretninger vil der efter en salgsmodning være et eller flere indsatsområder, som kræver decideret udvikling, mens formålet i andre tilfælde er at sikre en optimal vækst og udvikling. Skal du etablere en forretning fra bunden af, kan du også med fordel vælge at inddrage os i udarbejdelsen af hele det strategiske grundlag.

En yderst struktureret kommerciel tilgang danner nemlig grundlaget for arbejdet med enhver udviklingsopgave. Med udgangspunkt i en grundig analyse af forretningen klarlægger vi de områder og mål, du har for udviklingen. Herefter er vi i stand til at definere både kort- og lagsigtede strategier, og vi er en del af hele implementeringsprocessen.

Den mest langsigtede – og yderst værdifulde – strategi er exit-strategien. En nærmere forståelse for exit-strategien og vores tilgang til udviklingsarbejdet med enhver type forretning finder du i nedenstående.

Mangler du overblikket over det kommende forløb, kan du med fordel gøre FIAG til en del af processen.

Virksomhedsudvikling er baseret på en dybdegående analyse af alle kommercielle forhold i virksomheden

Virksomhedsudvikling begynder med en dybdegående analyse

Som nævnt foretager vi altid en analyse af den enkelte forretning i forbindelse med, at vi skal udvikle den. Det gør vi, fordi vi på den måde har de mest optimale forudsætninger for at forstå, hvordan forretningen har udviklet sig over tid, og hvordan vi bedst muligt kan udvikle den fremadrettet. Den aktuelle markedsposition, konkurrencesituationen på markedet, produkter/services samt forretningsstrukturen er blandt analysens fokuspunkter.

Den historiske udvikling baserer vi altid på forretningens interne regnskaber fra minimum de seneste tre år. Det er vigtigt, at regnskaberne er normaliserede, da vi ellers ikke får det nødvendige, realistiske og brugbare perspektiv på forretningens udvikling og stabilitet de seneste år.

Afgørende er desuden at få forståelse for det marked, som forretningen konkurrerer på. Derfor sætter vi os altid grundigt ind i den aktuelle branche ved at undersøge, om det er et marked, som vækster, har udvist stabilitet i en årrække eller har haft sin storhedstid, ligesom vi skaber klarhed over eventuelle og potentielle konkurrenter og den måde, de agerer på. På baggrund heraf vurderer vi, hvilke tiltag der skal fokuseres på i udviklingen, eksempelvis optimering af produktiviteten eller rekruttering af en leder og/eller specialist.

I direkte sammenhæng med ovenstående undersøger vi forretningens aktuelle produktsortiment og dets udvikling gennem årene. Ethvert produkt lever i en livscyklus, og på et tidspunkt vil efterspørgslen toppe for derefter at stagnere eller falde. Denne livscyklus er væsentlig at beskæftige sig med for konstant at være på forkant med lanceringen af et nyt top-produkt, når det foregående har været på sit højeste.

Med et indgående kendskab til markedet og produkterne såvel som deres livscyklus udvikler vi strategier, som optimerer forretningen i forhold til eksempelvis kundesegmenter samt kontrakter med kunder og/eller leverandører.

Image

Virksomhedsudvikling relaterer ikke kun til markedsposition og produkter, men kan ligeså vel være rettet mod interne forhold i forretningen. Som følge af en salgsmodning kan et indsatsområde være, at organisationens opbygning ikke tillader, at en ny ejer overtager den. I en sådan problemstilling vil vi arbejde med virksomhedsudvikling, der skaber en bæredygtig organisation som følge af videndeling, ansvarsfordeling og eventuelt rekruttering af en eller flere ledere eller specialister.

Det er vigtigt at understrege, at enhver forretning er individuel, og derfor udvikler vi altid organisationer på baggrund af forretningens aktuelle udgangspunkt og situation.

Udvikl forretningen og øg dens værdi

Der kan være flere årsager til, at en forretning skal gennemgå en udvikling. I nogle tilfælde vil det skyldes, at muligheden for at gennemføre et hurtigt salg af virksomhed vil optimeres som følge af en virksomhedsudvikling.

En udvikling af en forretning vil være en ekstra, økonomisk udgift på det aktuelle tidspunkt, men med henblik på et salg vil denne udgift udligne sig eller resultere i et overskud, fordi udviklingen af forretningen afspejler sig i værdiansættelsen.

Hensigten med virksomhedsudvikling er dermed at sikre de bedste forudsætninger for et effektivt salg af forretningen, som samtidig resulterer i et optimalt økonomisk udbytte til dig. Dermed bliver udgiften en fordelagtig investering.


Virksomhedsudvikling og etablering af virksomhed

Etablering af forretning fra bunden

En eksisterende markedsposition er ikke afgørende for, at vi kan arbejde med virksomhedsudvikling i en organisation. Vi etablerer og udvikler også forretninger fra bunden af.

Når en forretning skal etableres kan det afhængigt af den kommende forretnings økonomiske udgangspunkt være nødvendigt i seeding fasen at finde en eller flere investorer for enten at kunne etablere forretningen eller udvikle den efterfølgende. I vores store netværk af investorer udvælger vi den investor, som egner sig bedst til den pågældende forretning i forhold til engagement, interesse, forventning og kompetencer. Dermed skaber vi det økonomiske grundlag for etableringen af forretningen eller videreudviklingen af den eksisterende forretning.

Stiftelsen af en forretning kræver ligeledes en selskabsstruktur. I forbindelse med etableringen af selskabsstrukturen udvikler og beskriver vi virksomhedens strategi- og forretningsplan samt business plan, som tilsammen skal danne grundlaget for etableringen af forretningen.

Med grundlæggelsen af forretningen er det afgørende for udviklingen fremadrettet, at der indsættes en kompetent direktion og bestyrelse samt de rette forudsætninger i form af relevant specialistviden og erfaring. I rekrutteringen af den rette direktion, bestyrelse og specialister er udgangspunktet altid vores brede netværk, som gør os i stand til at finde ledere og medarbejdere til alle typer af brancher.

Image

Direkte involvering i implementeringsprocessen

Selvom det er indlysende, skaber en virksomhedsstrategi først decideret udvikling og dermed værdi, når den er implementeret i forretningen og er en naturlig del af et operationelt eksekveringsgrundlag. I en hektisk hverdag, hvor selve driften af forretningen tager langt størstedelen af tiden, kan det være mere eller mindre problematisk at sikre, at de udviklede strategier implementeres og skaber værdi i organisationen.

Derfor har vi besluttet, at når vi skal udvikle en forretning, stopper vores samarbejde ikke, når en given virksomhedsstrategi er udarbejdet. Derimod vil vi være en del af implementeringsprocessen i det omfang, der er et behov, og det er relevant for at eksekvere strategierne og opnå fuldt udbytte af arbejdet. Det gælder både eksisterende forretninger, og forretninger som vi hjælper med at etablere.

Virksomhedsudvikling med direkte involvering i implementeringsprocessen

Exit-strategien er en vigtig del af virksomhedsudvikling

Byg exit-strategien ind i virksomhedsudviklingen helt fra begyndelsen

Indledningsvist lovede vi at vende tilbage til, hvorfor en exit-strategi er vigtig i forhold til forretningen. Også selvom forretningen er nyetableret, og et exit ikke på nogen måde forventes at være aktuelt inden for de næste mange år.

Exit-strategien skal forberede og positionere forretningen til den dag, hvor en ny ejer skal overtage ansvaret for den daglige drift og udvikling. Tidsperspektivet på den overgang kan variere som følge af flere årsager. Som ejerleder kan du have et ønske om at bruge mere tid på interesser uden relation til forretningen, ligesom du kan vælge at gå på pension. Du kan også have en målsætning om, at når forretningen omsætter for x antal kroner, vil du sælge den for at opnå et godt, økonomisk udbytte. Uanset hvad der ligger til grund for at overdrage forretningen til en ny ejer, kræver det forberedelse, og de forberedelser kan du med fordel påbegynde tidligt i dit ejerlederskab. Samtidig skaber du de bedste forudsætninger for ikke at skulle gennemgå en salgsmodning og/eller virksomhedsudvikling den dag, forretningen skal sælges.

Indholdet i exit-strategien indebærer blandt andet udviklingen af en bæredygtig organisation, fordi en sådan er væsentlig den dag, en ny ejer skal overtage ansvaret i forretningen. Ligeledes kan exit-strategien omfatte potentielle købere til forretningen samt de forhold, som skal optimeres i forretningen, så den er attraktiv overfor disse.

Udviklingen af en exit-strategi kan med fordel ske samtidig med etableringen af forretningen, da strategien ikke er statisk, men kan og bør løbende arbejdes med og videreudvikles.

Image

Skab værdi i dag

Skal du udvikle din forretning eller etablere et stærkt forretningsgrundlag, kontakt os allerede i dag. Sammen styrker vi din forretning.

Få den fulde forståelse for dine muligheder

Når du vælger at gøre FIAG til en del af processen, er du sikret det bedste udgangspunkt for det kommende forløb. FIAG er gratis, indledende sparring i forbindelse med udvikling af forretning.